|
Jordvarmeanlæg Et jordvarmeanlæg kan dække din families varmebehov og varmt brugsvand - året rundt. Ikke nok med at du sparer penge, så hjælper du også miljøet og klimaet, da jordvarmeanlæg bruger meget lidt energi.
Et jordvarmeanlæg optager den solenergi, altså varme, som er lagret i jordoverfladen. Det sker via en kollektorslange, som graves ned i jorden, og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan den trække ud af jorden. Har du en stor grund, er jordvarme en ideel løsning. Jordvarme er en effektiv og miljøvenlig opvarmningsmåde, der også har kontante fordele.
Hvordan etableres et jordvarmeanlæg (http://www.volundvt.dk/Volund/produkter/Jordvarmepumper/) En slange graves ned i jorden i en dybde af ca. 90 cm. Slangen er fyldt med væske, der opvarmes af jordens varme. Længden varierer efter, hvor meget energi der skal trækkes ud: altså hvor stort huset og behovet for varmen er. Jordslangen ender i en varmepumpe, der ved lav temperatur omsætter jordvarmen til varme og varmt brugsvand ved høj temperatur - gennem en varmepumpe. Den placeres typisk i et bryggers, og den kræver ingen særlig vedligeholdelse, fylder mindre end et oliefyr og støjer næsten ikke. Det kan rigtig godt betale sig at se på jordvarmeanlæg, hvis gas- eller oliefyret er ved at være slidt op, eller når du nybygger et hus. For selvom anlægget typisk koster kr. 100.000 og opefter, så kan det have tjent sig hjem mellem 7 til 8 år. Et jordvarmeanlæg vil nemlig kun koste på elregningen til driften af pumpen, og det koster omkring 8-10.000 kr. årligt for et gennemsnitshus. Samtidig er et jordvarmeanlæg godt for miljøet, da det har et langt mindre CO2-udslip i forhold til traditionelle opvarmningskilder.
|